Mandag d. 12. juli kl. 19.00 - 21.30
Kunstnerne i Tibirke Bakker
Mødested: P-pladsen (=asfalterede )ved Tibirke Kirke - Pris: 30 kr
børn under 16 år: gratis

Beskrivelse af turen:
Igen i år går turen op til Tibirke Bakker, hvor man igen kan betages af den smukke natur, der lever i et naturligt samspil med de menneskeskabte aktiviteter i hele området.
Johannes V. Jensen, Hans Scherfig, Ludvig Holstein, Hans Hartvig Seedorff, Anders Bodelsen m.fl. har i kortere eller længere perioder levet og virket i dette dejlige sommerhusområde, der blev udformet i 1916, og hvor så mange gode arkitekter har tegnet spændende huse.
Guiden vil fortælle om de forskellige kunstnere og vise, hvor de har
boet. Også deres tilknytning til egnen vil beskrives.. herunder om deres inspiration eller direkte beskrivelse af området og dets beboere.