MANDAG D. 2. AUGUST KL. 19.00 – 21.00
OMRÅDET ” SANDET ” VED ARRESØ
Mødested: P-pladsen ved Bækkebroen v/ Frederiksværkvej
Pris: 30 kr… børn under 16 år gratis



Lundbye. Landskab ved Arresø, set over mod sandklitterne ved Tisvilde

Beskrivelse af turen:
En del af ” Sandet ” hører til Tibirke Sogn og var igennem mange hundrede år ejet af gårdene i Tisvilde.
Turen går dog først igennem Ramløse Overdrev, hvor vi bl.a. gør holdt ved to kunstnerboliger. Den første er stedet, hvor den ungarske maler Cæsar Kunwald
boede og malede, da han giftede sig med den velhavende enke, Ellen Bentzon.
Lige ved siden af ligger maleren Erik Sieverts hus, hvor guitaristen Chr. Sievert
bor i dag.(Erik Sievert er beskrevet som den 4. Bækkebromaler i Årbog 2010 )
Ad snoede stier fortsættes turen langs med Arresøs bredder, indtil vi når ind i Tibirke Overdrev og til Tisvilde Ry.
Her sætter vi cyklerne og vandrer igennem Ryengen og Hestehaven, mens guiden fortæller om områdets historie og natur. Fat i cyklerne og gennem Tibirke Overdrev, forbi Den historiske Sandkro ( - der brændte i 50´erne ) og
ud til den berømte bagermester van Hauens Flyveplads, der blev anvendt af tyskerne i 2. verdenskrig.
På vej ” hjem ” mod P-pladsen ved Bækkebroen passerer vi Asserbo Slotsruin,
når vi cykler ad den idylliske Ridebrovej, der følger skovgærdet i Tisvilde Hegn.